|
Historien om e-nettet e-nettet forbereder den 100 % digitale bolighandel. Det er teknisk muligt i dag og snart en realitet i alle handler. Ved at bygge en samarbejdsplatform til effektiv procesunderstøttelse har e-nettet skabt helt nye muligheder for interessenterne i finanssektoren og deres kunder. Resultat er hidtil uset effektivitet – med stor indflydelse på både tidsforbrug, omkostninger og kundernes oplevelse af en nem og gnidningsløs handel. Fra dynger af papir til én datakilde Det blev startskuddet til dét, der dengang hed Realkreditnettet. Realkreditrådet nedsatte i 1997 en projektgruppe. Formålet var at gøre oplysninger om realkreditlån mere tilgængelig. Det viste sig hurtigt, at mulighederne rakte langt videre og projektet blev omdannet til aktieselskab med Jørn Knudsen i spidsen for et team med stor kompetence indenfor teknologi og finans. e-nettet - alle nødvendige informationer på rette tid og
sted Der er kommet flere produkter til og i dag tilbyder e-nettet en række værktøjer, som – via aftaler med indholdsleverandører og offentlige registre – giver mulighed for at anvende data på nye måder. Brugerne kan nu få et overblik over ejendommen, sammenligne og dykke dybt ned i data ved hjælp af ejendomsovervågning, rapporter, prishistorik, BBR, tingbogsoplysninger, priser på kort – og naturligvis restgældsinformationer. Der har altså været stor vækst, og det skyldes naturligvis, at e-nettet tilbyder information, som ingen anden på markedet kan levere. Information som – på den ene side – minimerer den økonomiske risiko som resultat af fejlskøn og – på den anden side – højner kvalitetsniveauet i forbindelse med sagsbehandling. Kompetence: samarbejde og teknologi e-nettet er altså grundlæggende baseret på partnerskab og samarbejde. Ikke mindst i ejerkredsen, hvor man finder både realkreditinstitutterne og senest – fra 2007 – alle bankerne. Et samarbejde der nu bliver digitalt.
|